(?) Bliv bruger Glemt adgangskoden?
Kanosejlads
Kanosejlads

Kano- og vildmarkskursus

Kano og vildmarkskurset er et kursus for dig, der skal lede klanens/troppens næste kanotur, eller for dig, der vil prøve en helt anderledes Bededagsferie.

Vi mødes torsdag aften kl. 18:00 i Lyngby til den teori, der går forud for turen. Senere laver vi kæntringsøvelser i den lokale svømmehal. Fredag kører vi til et søområde ved Olofstrøm i Sverige, hvor vi padler ud i små sjak. Hvert sjak er tilknyttet en instruktør, der løbende vil gennemgå kursusindholdet frem til søndag formiddag, hvor vi igen mødes med de andre sjak. Vi er tilbage igen søndag kl. 16:00 i København.

Kano og vildmarkskurset er også et meget hyggeligt kursus. Der vil være mange hyggelige timer i kanoen på vej mod lejrpladsen, under frokosten på en lille solbeskinnet klippe midt i søen eller foran bålet om aftenen mens mørket langsomt sænker sig.

Søområdet ved Olofstrøm byder på en fantastisk natur. Der er rig mulighed for at spotte dyr, som du ikke lige ser herhjemme - måske opleve en bæver eller elg svømme over søen. Helt sikkert er det, at der også venter mange gode naturoplevelser på kurset.

Emner

  • Padleteknik
  • Udstyr
  • Proviant
  • Rutevalg
  • Sikkerhed
  • Vildmarksteknik

Forhåndskrav

Du skal være fyldt 15 år og kunne svømme 200 meter. Kurset bliver gennemført ved min. 9 deltagere. Max. 18 deltagere efter først til mølle princippet.

Praktiske oplysninger

Kursusperiode: Store bededagsferien. Se kursuskalenderen for denne sæsons præcise dato.
Sted: Lyngby + Olofstrøm, Sverige
Pris: cirka 1500 kr.

Klik her for at se de kommende kurser i Fjeldgruppen.

Kontakt

Spørgsmål, som ikke har noget med tilmeldingen at gøre, kan skrives til vand@fjeldgruppen.dk. Spørgsmål angående tilmeldingen (f.eks. om der er venteliste) henvendes til det ansvarlige spejderkorps (se nedenfor).

Tilmelding

Du skal tilmelde dig direkte hos Spejdernes Administrationsfællesskab. Dem kan du kontakte på tlf. 32 64 00 50 eller e-mail fgkursustilmelding@spejder.dk. Kurserne annonceres blandt andet hos Det Danske Spejderkorp på deres kursusside.

Det er først muligt at tilmelde sig et kursus når det er announceret på kalenderen på www.fjeldgruppen.dk øverst til højre. Vi har valgt at begrænse det administrative arbejde så derfor er det ikke muligt at blive skrevet op til et kursus før kurset er på kalenderen.

Udskriv Udskriv | Send til en ven Send | Hits: 10946 |

Fjeldgruppen | kontakt formand@fjeldgruppen.dk eller webmaster@fjeldgruppen.dk