Island til hest
Fjeld og Rid
Fjeld- og ridkursus er Fjeldgruppens kursus på hesteryg.
OBS: der har været et problem med emailadressen til dette kursus (fjeldogrid@fjeldgruppen.dk og fjeldogridkursus@fjeldgruppen.dk) Fejlen er nu rettet. Hvis du har skrevet forgæves til disse adresser vil vi derfor bede dig prøve igen!
Kurset er for dig der har lyst til at kombinere fjeldlivet og ridning på islandske heste. Kurset består af to dele, en forweekend i Danmark og en uge i Island. På forweekenden sikrer teamet sig at du har det ridefaglige niveau på plads og tilføjer det teoretiske grundlag du har behov for til en uge i Island. I Island får du rig mulighed for at anvende det indlærte i praksis, samtidigt med at det teoretiske bliver udbygget og repeteret.
Der er kun 10 pladser, som vil blive fordelt så vidt muligt ligeligt efter korps og køn. Når kurset er overtegnet, vil det fremgå af denne side, og du kan blive skrevet op på en venteliste.
Emner
Kurset består af to dele - "Fjeld" og "Ridning", deraf navnet "Fjeld og Rid". Det understreges at tyngden i kurset er på Fjeld og Ridning. Dvs. at det forventes at du kan ride og at du har almindelig frilufts erfaring inden du deltager på kurset.
Kursusformål:
"Formålet med uddannelsen er, at deltagerne tilegner sig teoretisk forståelse af og praktiske færdigheder i færden i fjeldet med hest, således at kursisten med ligestillede er i stand til at planlægge og deltage på tur."
Kursusfolderen kan downloades her
Emner
Følgende emner vil indgå i kurset:
- Pakning og udstyr
- Proviant til hest of rytter
- Turplanlægning
- Førstehjælp og sikkerhed
- Vejret og forholdsregler
- Færdsel i fjeld og vildmark
- Ridning i terræn
PS: Kursusafgiften dækker selve forweekend og kursus, dvs. transportomkostninger er ikke iregnet kursusafgiften.
Sidste tilmelding er ca. 1 mdr. før forweekenden.
Forhåndskrav
- Fyldt 18 år
- Normal fysisk form (god rideerfaring kan kompensere for fysisk form)
- Max. 90 kg. af hensyn til hesten
- Have en vis ride-erfaring helst på Islandsk hest; dvs. på egen hånd kunne sadle op / sadle af og kunne styre en hest (højre/venstre, sætte i gang, standsning osv.) NB: nybegyndere kan normalt lære det på få måneder.
- Fjeld- eller spejdererfaring (kunne medbringe og håndtere almindeligt lejrudstyr)
Praktiske oplysninger
Kursusperiode: Forweekend: 15.-17 juni- Kursus den 11.-18. august 2011. Se kursuskalenderen for denne sæsons præcise dato.
Sted: Island
Pris: cirka 6500 kr.
Klik her for at se de kommende kurser i Fjeldgruppen.
Kontakt
Spørgsmål, som ikke har noget med tilmeldingen at gøre, kan skrives til fjeldogridkursus@fjeldgruppen.dk. Spørgsmål angående tilmeldingen (f.eks. om der er venteliste)
henvendes til det ansvarlige spejderkorps (se nedenfor).
Tilmelding
Du skal tilmelde dig direkte hos Spejdernes Administrationsfællesskab. Dem kan du kontakte
på tlf. 32 64 00 50 eller e-mail
fgkursustilmelding@spejder.dk.
Kurserne annonceres blandt andet hos Det Danske Spejderkorp på deres
kursusside.
Det er først muligt at tilmelde sig et kursus
når det er announceret på kalenderen på www.fjeldgruppen.dk øverst til
højre. Vi har valgt at begrænse det administrative arbejde så derfor er det
ikke muligt at blive skrevet op til et kursus før kurset er på kalenderen.
Udskriv |
Send |
Hits: 8638 |