(?) Bliv bruger Glemt adgangskoden?
Madlavning over trangia
Madlavning over trangia

Fjeld- og Vildmarkskursus

Fjeld- og Vildmarkskursus er et kursus for dig, der aldrig har været i fjeldet før, eller kun på kortere ture i godt vejr og uden stor oppakning. Kurset forbereder dig til at arrangere en fjeldtur med ligesindede (dvs. folk der har været på samme kursus eller tilsvarende) og giver en teoretisk og praktisk erfaring med alt fra udstyr til orientering og introduktion til fjeldførstehjælp.

Kurset starter direkt med vandretur på Söderåsen i Sverige, der planlægges af de enkelte sjak. På vandreturen er der løbende instruktion i forskellige færdigheder, såsom turplanlægning, orientering og 1. hjælp. Der er også mulighed for at få testet dit og andres udstyr, få afprøvet konditionen og få de første erfaringer til fremtidige eventyr i vildmarksterræn. Overnatningen sker selvfølgelig i telt.

Emner

  • Turplanlægning
  • Fjeldsikkerhed
  • Rutevalg
  • Færdsel i fjeld og vildmark
  • Førstehjælp
  • Påklædning og udstyr
  • Orientering
  • Proviant/mad
  • 'Tur efter evne'
  • Ultralight Trekking

Forhåndskrav

Du skal minimum være fyldt 15 år, samt kunne bruge kort og kompas, være i almindelig fysisk form og kunne bære rygsæk på mindst 15 kg.

Praktiske oplysninger

Kursusperiode: Kristi Himmelfart. Se kursuskalenderen for denne sæsons præcise dato.
Sted: Sverige
Pris: cirka 1350 kr.

Klik her for at se de kommende kurser i Fjeldgruppen.

Kontakt

Spørgsmål, som ikke har noget med tilmeldingen at gøre, kan skrives til Fjeldvildmarkskursus@Fjeldgruppen.dk. Spørgsmål angående tilmeldingen (f.eks. om der er venteliste) henvendes til det ansvarlige spejderkorps (se nedenfor).

Tilmelding

Du skal tilmelde dig direkte hos Spejdernes Administrationsfællesskab. Dem kan du kontakte på tlf. 32 64 00 50 eller e-mail fgkursustilmelding@spejder.dk. Kurserne annonceres blandt andet hos Det Danske Spejderkorp på deres kursusside.

Det er først muligt at tilmelde sig et kursus når det er announceret på kalenderen på www.fjeldgruppen.dk øverst til højre. Vi har valgt at begrænse det administrative arbejde så derfor er det ikke muligt at blive skrevet op til et kursus før kurset er på kalenderen.

Udskriv Udskriv | Send til en ven Send | Hits: 12372 |

Fjeldgruppen | kontakt formand@fjeldgruppen.dk eller webmaster@fjeldgruppen.dk