Bliv instruktør i Fjeldgruppen
Vi har altid brug for flere instruktører i Fjeldgruppen, da vi til stadighed har brug for nye kræfter til at hjælpe med at afholde kurserne og derved give andre en god og sikker oplevelse i vildmarken.
For at blive instruktør i Fjeldgruppen forventer vi, at du har friluftserfaring inden for nogle af de områder, vi udbyder kurser i. Det kunne f.eks. være vandreture i fjeldet, kanoture med overnatning, teltture i vinterfjeldet, klatring... Endvidere regner vi med, at du er interesseret i Fjeldgruppen, fordi du ved noget og gerne vil lære mere, samtidig med at du deler ud af den viden du har.
Oftest vil nye instruktører komme med i et kursusteam som "føl". Følordningen har til formål at inddrage nye og flere instruktører i vores kursusteams på en gnidningsfri måde. Hvordan dette gøres varierer lidt fra kursus til kursus, men idéen med følordningen er, at føllet i praksis fungerer som instruktør, uden at det er helt på egen hånd. For klatreinstruktører/-føl gælder særlige retningslinier.
Hvis du er interesseret i at høre mere om at være instruktør i Fjeldgruppen, så tag kontakt til ledelsen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Udskriv | Send
| Hits: 12341
|